Om DES

En organisation for alle epidemiologisk interesserede

Dansk Epidemiologisk Selskab (DES) er et videnskabeligt selskab med ca. 400 medlemmer, som har det til fælles, at de er interesserede i epidemiologiske metoder og deres anvendelser, både nationalt og internationalt. Hvis du deler denne interesse vil vi opfordre dig til at ansøge om medlemskab.

Vores formål er at arbejde for en tværfaglig præ- og postgraduat uddannelse og forskning indenfor epidemiologi, og fremme videnskabeligt samarbejde mellem selskabets medlemmer samt andre videnskabelige selskaber. Derfor arrangerer vi årlige nationale konferencer og arrangementer med spændende temaer indenfor epidemiologien. Derudover lægger vi stor vægt på deling af eksterne arrangementer og stillingsopslag, som kan være relevante for vores medlemmer.

DES begyndte sit virke i 1974 i gruppen omkring befolkningsundersøgelserne i Glostrup. Denne gruppe blev sammen med andre til en officiel forening under de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) med Leif Hagerup, som den første formand i 1976 og med et sæt vedtægter, vi fortsat har i brug. DES historie fremgår desuden af følgende artikel skrevet af Marianne Schroll og Thorkild IA Sørensen i Ugeskrift for læger i 1983; 145: 943-44. 

Medlemskab i DES

Det koster 200 kr. om året at være medlem af DES. Som medlem vil du modtage vores DESorientering, som er vores nyhedsbrev, hvor vi opdaterer medlemmerne om arbejdet i DES. Du får også rabat på vores årsmøder, og du bliver inviteret til vores arrangementer. Årsmøderne og arrangementerne har altid et fagligt fokus, er der vil være stor mulighed for at møde andre med epidemiologisk interesse. 

DES er medlem af Dansk Medicinsk Selskab og er desuden den nationale afdeling af IEA. Som medlem af DES har du derfor mulighed for at få et joint-membership hos IEA (International Epidemiological Association). 

Læs mere IEA her