Indstilling
Alle medlemmer af Dansk Epidemiologisk Selskab kan indstille personer til æresmedlemsskab. I indstillingen skal der redegøres for baggrunden for indstilling, herunder hvordan personen har ydet en langvarig og ekstraordinær indsats. Indstillingen sendes til Dansk Epidemiologisk Selskabs studentersekretær på Dansk.epidemiologisk.selskab@outlook.dk. Indstillinger kan indsendes løbende og alle indkomne indstillinger vil blive behandlet én gang årligt i februar.
Udnævnelse
Det er Bestyrelsen, der i enighed udnævner æresmedlemmer efter indstilling. Nye æresmedlemmer offentliggøres hvert år på generalforsamlingen. Æresmedlemmer modtager ved udnævnelsen et diplom, der bekræfter udnævnelsen og inviteres til at holde et kort oplæg om egen karriere og virke inden for epidemiologien.